Fotoalbum

Så kom dagen endelig, hvor vi (jeg) var klar til at sejle videre fra Rodney bay d. 19. januar, knap en måned efter min blindtarmsoperation. Lægen havde sagt at det var bedst at vente mindst 3 uger med at sejle, for at undgå at et evt. brok skulle komme i forbindelse med operationsarret. Vi havde besluttet os for en lille tur på ca. 8 sømil, omregnet til ca. 1½ times sejllads, til noget der hedder Marigot Bay.

Vel ankommet til Marigot Bay, opdagede vi at vores batterimåler var i stykker. Vi kontaktede Yachtwerft Klemens, som foreslog nogle simple tests, som desværre bekræftede at den var gået i stykker. Der var garanti på udstyret, så vi skulle "bare" have en ny tilsendt fra Tyskland.

Der er så bare lige det, at postgangen her i Caribien ikke har samme standard som i Europa og USA. F. eks. sendte vi en lille fødselsdagsgave til Helena d. 4 januar, og sidst vi talte med hende, d. 6. februar, havde hun endnu ikke modtaget den. Så hvad gør vi nu lille du, tænkte vi, og slog op i kontakt person listen fra FTLF.

Der fandt vi ud af at Peter, der er en dansker og lokal kontakt person for FTLF, bor fast på Martinique om vinteren.
Vi spurgte om vi kunne "bruge" ham som post modtager, så kunne han sende os en email når engang pakken ankom.

Men Peter er en helt fantastisk hjælpsom person, og han havde en endnu bedre forslag.
 
Han skulle nemlig have besøg af sin ven Hasse fra Danmark d. 28. januar. Så vi fik arrangeret at reservedelen blev sendt til Hasse i DK, ligeså Olivers kontaktlinser, og så sejlede vi nordpå til Martinique, og lage os for anker ved Fort De France.

Der opdagede vi så at vores udstødning igen var blevet utæt, så der gik nogle særdeles varme dage med afmontering og påmontering af udstødningen, fragte den til en "svejser", som svejste den, tilbage på båden og montere den, og så prøve om den holdte tæt. Efter 2 omgange, lykkedes det at få den tæt. Så skulle der skiftes diesel filter på generatoren, da det var blevet beskidt.

Efter disse varme og snavsede dage i motorrummet, var det fedt, at komme i land og opleve et rigtigt caribisk carneval - på Helenas fødselsdag d. 30. januar. Vi var også rundt på "gåben" og lave sightseeing, der fik vi vores sag for, med meget stejle bakker. Men belønningen med flotte udsigter var det hele værd.

Vi fik også badet en hel del fra båden, da vandet i Fort De France var smukt og helt klart.

Der var fantastisk mange skildpadder i bugten, men de var meget sky, så vi kom ikke til at svømme med dem.

Om morgenen d. 31. januar sejlede vi så tværs over bugten fra Fort De France til Anse á l'Âne.
 
Vi havde aftalt at mødes med Peter og Hasse i Peters lejlighed ved 3-tiden om eftermiddagen. Her fik vi nydt udsigten fra balkon'en, fik et par glas kølig hvidvin, en rigtig dejlig sludder om caribien og Martinique, og de problemer de slås med her.

På vej ned til Gwendoline M. viste Hasse os også Mimoser, nogle små planter, som lukker sig sammen når man berører dem. Se den lille video Celeste og Oliver lavede.

De 3. februar sejlede vi så igen sydpå til St. Lucia for at proviantere (det er billigere der), og dagen efter sejlede vi så hertil Bequia, (udtales Bek-Wey), hvor vi ankom torsdag d. 4. februar kl. 16.45 lokal tid.

Bequia er en mindre ø, hørende under St. Vincent i noget der kaldes The Grenadines. En rigtig lille og smuk tropeø, med krystalklart vand og palmetræer. Der er skildpadder her, men ikke så mange, masser af fisk, små hummere og en hel masse marineliv som jeg ikke kender navnene på.

Her mødte vi Inge og Ralf igen, og det var et pragtfuldt gensyn.

Vi inviterede dem over på middag fredag aften, og senere på aftenen sejlede vi ind til en lokal pub/bar - Devils Table - med levende musik - i rigtig caribisk Bob Marley stil. Oliver og Celeste hyggede sig på båden, for som de sagde, "I har da også brug for noget voksen alenetid sammen". Lene og jeg fik virkelig svinget dansebenene, og vi nød det i fulde drag.

Et par dage efter ankomsten til Bequia lå vi alle 4 og snorklede omkring Gwendoline M. og rensede bunden for bevoksning og små skaldyr. Det var tiltrængt, efter 1½ måneds liggen stille i Rodney Bay.

Da vi havde ligget her i 3-4 dage, kom der lige pludselig en dansk dreng sejlende hen til os i en lille gummibåd. Det viste sig at være Malte fra båden Navigo. Den havde vi mødt tidligere i Puerto Rico på Grand Canaria, og det var meningen at vi skulle mødes på Tobago til nytår, men der kom min blindtarmsoperation jo desværre i vejen. Celeste og deres datter Maja havde det rigtig godt sammen, sov sammen og var bare uadskillige. Oliver fik en masse fiske tips fra Michael, som er faren på båden. Så nu håber vi at, Oliver får mere held med fiskeriet frem over.

Kim og Oliver tog også ud på en skumringsfisketur i dinghyen med Michael og Malte. Det var rigtig hyggeligt, selv om vi ikke fangede noget.

Vi var også en tur rundt på øen med en lokal "taxi". Her så vi bl.a. det gamle britiske Fort Hamilton, et lokalt og privat center for bevarelse af Hawksbill skildpadderne, "den gamle sukkermølle", samt masser af andre smukke steder - se selv efter på billederne - de siger meget mere end ord.

Vi har også endelig været ude og dykke. Det var med det lokale dykkercenter Dive Bequia - hvor Oliver og jeg dykkede på et lille vrag, og Lene dykkede ved et rev længere inde.

Her så hun bl.a. mange store hummere, som Oliver og jeg har talt om at prøve at fange nogle af.

Klik på billederne for at se billed teksten!