Om morgenen d. 25. har vi travlt. Vi har aftalt at mødes med besætningen fra S/Y Isabella kl. 10 til en fælles udflugt.

Det er en dejlig dag med solskin fra en skyfri himmel. Vi får rigtig hygget os med først en fælles udflugt til Pinta - (altså en livesize kopi) det anden største skib i Christoffer Columbus flåde til Amerika. Det var sjovt at se de forhold de levede under dengang, godt at vi har så meget mere luksus, når vi skal krydse atlanten. Og så en smuk tur rundt på det gamle fort, og et kig til Statuen "Virgin de la Roca", som skuer ud over havnen og holder et sejskib i sin udstragte hånd.

Kl. 17.40. Så stikker vi ud i atlanterhavet - til Madeira. Kl. 17.40 vinker vi farvel til Per, Rikke, Johan og Rose - besætningen på S/Y Isabella, og sætter kursen mod Madeira. Vi glæder os alle, for vi har fået en mail fra Ralf og Inge på katemaranen La Medianoche - vandet er 26 gtrader varmt, og der er delfiner hver dag. Ved 21-tiden bliver Celeste ramt af ret alvorlige mavesmerter, og vi beslutter at gå i havn i Vienna Do Castelo. Vi ankommer ved 24-tiden - men der er ingen pladser. Vi lægger os på ydersiden af en franskmand, men lidt senere kommer havnefodgen, og flytter rundt på flere skibe, således at vi kan komme til at lægge til ved en anløbsbro.

Sept. 26. Om morgenen har Celeste det stadig ikke super godt, og vi beslutter at gå sydpå til Povoa de Varzim, hvor de har et stort hospital, i fald at Celeste ikke får det bedre.

Vi sætter sejl og går afsted kl. 12.50, og ankommer i det sidste dagslys kl. 19.30. En smuk tur, hvor vi igen får besøg af delfiner i dagslys, så vi kan få nogle billeder af dem. Der er et eller andet rally i byen, for allerede et godt stykke ude på havet kan vi hører motorlarm fra hvad vi først tror er motorcykler. Det viser sig at der afholdes et motor rally i byen denne dag - og deter det vi kan høre.  Povoa De Varzim er en pæn og dejlig marina, med gode faciliteter, men Celeste har allerede fået det meget bedre, så vi beslutter os for næste morgen at sejle videre til en lille ankerbugt der hedder Aveira. Vi smuter afsted kl. 09:45, efter at have betalt havneafgift. Efter en ganske rolig sejlads i dejlig solskin, ankommer vi til Aveiro kl. 19.20, hvor vi lader ankeret gå. Det er vores første gang for anker, så der er lidt nervøsitet - kan det holde, og til sidst beslutter skipper sig for at smide anker nr. 2, bare for en sikkerheds skyld.

Lene og jeg står tidligt op næste morgen, og vi sejler videre til Figueria Da Foz, hvor vi ankommer om eftermiddagen. Vi vi kommer til at ligge i 10 dage i denne havn, havde vi vidst det fra starten, var vi blevet i Povoa de Varzim, hvor vi nemt kunne komme ind og besøge Porto. Der er helt usædvanligt kommet et lavtryk ind, som helt har fordrevet det stationære højtryk over Azorerne. Det giver vind fra syd, og det kan vi ikke sejle med. Endelig fredag d. 9. oktober vender vinden til nord, og vi sætter sejl til vores hidtil længste etape på 610 sømil, eller omregnet til 4-6 døgns sejlads helt ude i det store altanterhav.