Søndag d. 30. august kl. 18.30 forlod vi Cherbourg for at sejle videre til l'Aber Wrac'h. Vi havde checket vejrkort de sidste par dage, og vejret skulle være i orden. 1 time før vi skulle afsted, kom der 2 store (over 60 fod) engelske kapsejlere ind. Da de hørte at vi skulle til at sejle ud, sagde de god fornøjelse - det bliver ganske blæsende. Havde vi overset noget? Nye vejrkort blev hentet ned, og checket grundigt. Nææ - det var ikke ændringer i forhold til tidligere - så skipper beslutter at vi sejler. Himlen ser sort ud, men det er flade langstrakte skyer, ingen cumulus opbygning der kunne antyde uroligt/ustadigt vejr. Lene er ikke særlig glad ved situationen - det er også første gang vi sejler afsted kort før mørkets frembrud. Vi for sat sejl, og det går rigtigt godt i ca. 5 minutter - så dør vinden. Vi søger lidt længere ud, men der er helller ingen vind. Motoren startes, og det går vest på med kurs 295 grader.

Da vi når nordspidsen af Cherbourg halvøen - får vi vinden direkte ind i næsen, og vi slår over på kurs 180, således at vi kan gå på en halvvind. Ifølge vejrprognoserne, vil vinden
i løbet af natten dreje mere nord over - således at vi senere kan gå en mere vestlig kurs.

Vores beregninger viser sig at holde stik, og for en stor del af denne tur på ca. 160 SM - går vi udelukkende for sejl - med en gennemsnitsfart på 7 knob.

Englændernes spådom om meget hårdt vejr holder slet ikke stik, og vi ender med at få en dejlig tur på 24 timer. Vi er i havn i l'Aber Wrac'h kl. 18.35 mandag d. 31/8.

Vi bliver mødt af havnefogden - der kommer ud til os i en lille jolle. Han anviser os en god plads - langt inde i havnen - inden for moleanlægget. Det skal vi senere blive rigtig glade for.

Vi har dårligt lagt til, før en mand kommer forbi og spørger om hvem køkkenchefen ombord er. Jeg svarer at det er Lene, og han spørger om han må tale med hene. Jeg kalder på Lene, og hun kommer og taler med Richard. Det viser sig at Richard sidste år var med ARC'en over atlanten, og derfor genkender vores ARC-banner. Richard kommer fra New Zealand, men er engelsk gift med Sandy, og de bor i England. Richards bror har sejlet kapsejlads hele sit liv, og da han stoppede med det for nogle år siden, besluttede han sig for at lave den ultimative stegepande til lystsejlere. Richard og Sandy varetager så salget af disse stegepander i Europa - på deltids basis. Da Richard så vores ARC banner, ville han gerne forære os en stege pande - og den ville vi med glæde modtage. Dagen efter, mens vi sidder og spiser aftensmad, kommer Richard og Sandy forbi og banker på. Sandy siger, at hvis vi har lyst - er der markedsdag imorgen onsdag, og de har bil med, så hvis vi har lyst, vil de meget gerne kører os til marked så vi kan få handlet. Se det var skønt - tænk at handle ind og få det kørt tilbage til båden - uden arme så lange som en gorilla bagefter.

Det viser sig at være et super held at vi mødte Ricard og Sandy - for de tager os med på tur rundt i landskabet - og vi får handlet ind flere gange inden vi tager afsted igen for at krydse Biscayen.

Vi får også afprøvet speedbåden for første gang. Oliver og jeg sejlede op ad floden og prøvede vores fiskeheld - det var der desværre ikke - slet ingen fisk - kun dem der svømmede rundt nedenunder speedbåden og nippede alger fra bunden. Lene fik også en tur med Oliver bag rettet (motoren) - se billedet - det går rigtig stærkt.

l'Aber Wrac'h ligger ca. 1,5 SM oppe ad en flod. Da vi ankom, tænkte vi at her kunne der da umuligt være særlig høje bølger - i en flod. Men natten til torsdag vågnede Lene og jeg ved et ret kraftigt stormvejr var over os. Vi kunne høre en del råb på kajen, og vi stod op for at checke vores fortøjninger og se hvad der foregik. Der så vi en hollandsk båd, en 42 fods Jeanneau, som lå på ydersiden af samme pontonbro som vi lå på, hoppe og danse i sine fortøjninger, så man skulle tro at de snart sprang. Vi - derimod lå helt roligt - sikkert også hjulpet af vores meget større vægt, men så sandelig også fordi vi lå på den rigtige side af pontonbroen. Pontonbroen var nemlig lavet af store massive betonklodser på ca 20 meters længde og 6 meters bredde. De var via vinkeljern fæstet til nogle solide beton stolper med en diameter på 70 cm, således at de frit kunne flyde op og ned med tidevandet. Disse store betonklodser gav et tydeligt læ for de bølger der kom piskende op langs floden.

Den hollandske båd fik frigjort fortøjningerne, og lagt fra - og efter flere forsøg, kom den ind i havnen, hvor den kunne lægge til igen - nu i smult vande. Faktisk hoppede den så meget, at manden måtte forsøge 3 gange før han kom ombord efter at have løst fortøjningerne - båden var som en vild hest - puha at det hele gik godt. Der var mange hollanske folk på broen til at hjælpe - så Lene og jeg kunne blive i ly og nøjes med at kigge på.

Prøv at se det sidste billede - der kan man se den havbund som Celeste står alene på, nu bare dækket af vand. Man kan også se det fyrtårn som afbildes bag ved Celeste.

Det er helt utroligt at opleve disse store forskelle på ebbe og flod.

Den 8. september kl. 10.05 sætter vi så kurs mod La Coruña - Spanien - Biscayen venter forude. Sandy og Richard kommer over og vinker farvel - det er helt vemodigt at skulle forlade dem igen.

Klik på billederne for at se billedteksten.