På vej gennen Kiel kanalen eller som tyskerne kalder den Nord-Ostsee kanal.

Vi sejlede fra Kiel kl. 03.45, det var stadig helt mørkt, og lidt skræmmende at skulle gennem slusen i mørke for første gang. Da vi var igennem, kaldte vi endnu engang slusevagten for at høre om hvordan med betalingen. Vi lagde til ved en lille anløbsbro, og Lene gik så op til slusevagten for at betale. Her fik hun så læst og påskrevet af en morgengnaven tysk slusevagt, om at vi havde gjort alt forkert, vi havde ikke fortøjret, vi skulle betale mens vi var i slusen, vi måtte under ingen omstændigheder lægge til hvor vi nu lå. Da han var færdig, sagde Lene at hun havde kaldt ham over VHF'en da vi lå i slusen for at få direktiver, men han havde ikke svaret. HAN havde i hert fald ikke hørt hende kalde - hvis hun overhovedet havde kaldt, så måtte hun jo nærmest have hvisket.

Nå men vi var igennem slusen og der var faktisk goet godt, og nu kunne vi så sejle videre mod Brunsbüttel - byen ved Elben.